Brit Windahl arbejder med fotografiet ud fra en billedkunstnerisk praksis. Med over 20 års erfaring som billedkunstner går hun meget i dybden med komposition, farver og æstetik i sine billeder.
Brit Windahl undersøger i flere af sine personlige projekter, hvor meget man kan sige med så lidt visuelt indhold som muligt. Billederne består således blot af små visuelle tegn og spor. Det kan være spor efter en person hun kender eller har kendt, og som hun har eller har haft en særlig relation til. Det kan være et objekt som personen ejer eller har ejet, eller et sted som sætter hende i forbindelse med denne person.
– For mig handler fotografiet om at nå ind til noget som ikke konkret kan udpeges eller italesættes. En form for essens, et eksistensvilkår, som ofte er uudsigeligt.
Brit Windahl har i en længere periode været inspireret af Nietzsches sandhedsbegreb: enhver ser verden fra sit eget perspektiv og med påvirkning fra den unikke, mentale bagage af oplevelser som alle bærer rundt på hver især. Hendes billeder bliver således en registrering og dokumentation af subjektivt oplevede tilstande og stemninger i et flow af liv. I en livsstrøm.
– Jeg har altid dyrket det subtile i mine billeder. Jeg råber ikke højt. Det troede jeg engang at jeg skulle så jeg malede større og større billeder med flere og flere vilde farver, helt over i neon. Men jeg havde det som i de drømme, der jævnligt vendte (og stadig ind imellem vender) tilbage til mig, hvor jeg står i en frustrerende eller desperat situation og forsøger af alle kræfter at råbe, men der kommer ikke en lyd fra min strube. Nu får de små tegn eller historier i mine billeder lov at leve deres uprætentiøse liv og jeg føler mig endelig helt hjemme i mit billedunivers.
Portrættet som udtryksform
Portrætfotografiet er i de senere år blevet en betydelig del af det felt Brit Windahl arbejder inden for. Som maler lavede hun kun ganske få portrætter, og aldrig på bestilling. Historierne i hendes malerier var ofte meget subtile og billederne var ofte fulde af et ubeskriveligt fravær. I fotografiet fandt Brit Windahl noget nyt. En ny måde at fortælle sine historier på. Især portrætfotografiet giver mulighed for at indfange og udtrykke menneskelige følelser, personlighedstræk og historier gennem et enkelt billede. Portrætfotografiet fanger ikke kun den fysiske fremtoning af en person, men også deres stemning, udtryk og karakter, hvilket gør det til et kraftfuldt medium til at fortælle historier og formidle følelser.
– Jeg føler jeg kan arbejde med portrættet på en helt anden måde i fotografiet end jeg kan i maleriet. I beskuelsen af maleriet skal man først igennem et lag af teknik og stillingtagen til, hvor realistisk billedet fremstår, og hvor der også ofte ligger en dom i forhold til malerens tekniske kunnen. Det lag er ofte stærkt reduceret eller sorteret helt fra i fotografiet og det er en stor befrielse, da det slet ikke er der det interessante ligger for mig.
Brit Windahl foreviger gerne sine modeller i naturlige portrætter, hvor modellen fremstår med et umiddelbart og ærligt eller upoleret udtryk, uden “maske” eller facade.
Fortolkningen af det individuelle menneske er en vigtig del af portrætteringen. Ligesom de gamle portrætmalere fortolkede den person de portrætterede, giver Brit Windahl i sine fotografiske portrætter også sin egen fortolkning af, hvem det er der sidder foran kameraet. Herved bliver fotografiet ikke blot en nøgtern registrering af personen, men leverer små hints, som ved nærmere læsning fortæller en lille historie om, hvem det menneske er.
Derudover giver portrætfotografiet mulighed for at skabe forbindelse mellem fotografen og motivet. Brit Windahl arbejder med at skabe et tillidsfuldt miljø, hvor folk føler sig trygge ved at udtrykke deres ægte følelser og udtryk foran kameraet. Dette fører ofte til billeder, der fanger ægthed og autenticitet i menneskelige relationer og oplevelser.
– I portrættet skal man helst møde det nøgne menneske, uden facader og parader. Og måske dér får man en flig af hvem personen er, helt inde bag ved. Og måske er der en svag genkendelse af noget i én selv.
Portrætfotografiet er især interessant for Brit Windahl, fordi det også er en kilde til selvudtryk og selvfremstilling. Ved at vælge, hvordan man præsenterer sig selv for kameraet, kan man udtrykke sin personlighed, kultur, og sine interesser og værdier på en visuel måde, der kan være både magtfuld og meningsfuld. Med en kandidatgrad i Filosofi i baggagen, hvor Specialet omhandlede selv-/iscenesættelseskulturen har dette emne været omdrejningspunkt for mange af Brit Windahls tematikker.
– Når jeg arbejder med portrættet i mine egne personlige projekter er alle portrætterne egentlig selvportrætter, hvor jeg bruger modellen som stand-in for mig selv. Nogle gange er modellen tilmed udvalgt fordi jeg har en personlig relation til dem.
Portrætfotografiet er en fascinerende form for kunst og kommunikation, der giver mulighed for at udforske og forstå menneskelig erfaring, identitet og relationer på dybe og meningsfulde niveauer og det er der, det spændende ligger.